Nyhed

Innovation og interaktion på agendaen

Mens overheadprojektoren er gået på pension, er power pointen ved at blive slidt af lidt for mange slides. Så hvordan får vi bragt det gode møde op til nye højder?

Hvis man udvikler innovative mødelokaler, hvad er det så lige præcist, man tilbyder? Skærme – men ikke smartboards på en flad væg, som vi kender det. Det oplever man hurtigt, når man stikker hovedet ind i Quantum, der er hjertet i AI Innovation House. Konferencesalen med den imponerende 360 graders skærm og teknologi, der styrer både lys og lyd. En løsning, som ProShop Europe har udviklet.

En af de mange beboere i AI Innovation House, der glæder sig til at invitere til møder i Quantum, er Iben Arvad Hansen. Hun er CEO i Work-live-stay, der er en projektorganisation, som tiltrækker, modtager og fastholder danske og udenlandske talenter. Iben vil gerne invitere til innovative møder og give deltagerne en god oplevelse. Men hendes drøm er, at de går hjem med mere end blot en wow-oplevelse. Da hun møder Henrik Jørgensen, der er salgschef i ProShop Europe til en snak om det innovative møde, er hun derfor nysgerrig efter, hvordan teknologien bidrager til, at hun kan skabe en god interaktion mellem deltagerne.

Mennesket i centrum
Man skal kun lige træde ind i Quantum, før man forstår, at mennesket i bogstavlig forstand er placeret i centrum i den runde sal. Ordet ’wow’ er også vanskelig at undgå, når man pludselig er omringet af et 360 graders bjerglandskab eller en stille stjernehimmel akkompagneret af musik.

Men Henrik forstår Ibens pointe. Lige så fascineret han er af teknologien, lige så optaget er han af, hvordan det bidrager til møder, hvor deltagerne er i centrum. Så hans fokus er, hvordan teknologi og skærme kan understøtte det innovative møde. Så det er ikke bare show, men en medspiller, der understøtter kommunikation, motivation og interaktion.

Iben er begejstret og måske allerede i gang med at tænke, hvordan hun skal udnytte mulighederne til det første møde, hun har booket. Måske er du begyndt at tænke med – måske drømmer du om en dag at træde ind i Quantum?

Se mere om parkens huse og faciliteter

7 huse, 200 virksomheder og ca. 1.000 medarbejdere

Klik her